Jeg er uddannet lærer, mediator og coach. I 10 år har jeg som skoleleder arbejdet meget med synlig ledelse. Jeg tror på, at det er gennem dialog, vi kan skabe udvikling og ændringer, som kan føre til bedre resultater og bedre trivsel.
Jeg er meget optaget af, hvordan vi møder hinanden som mennesker. Fokuserer vi på kvaliteterne hos hinanden? Tror vi på hinanden? Og kan vi udvikle hinanden? Bliver jeg mødt med smil og tillid, ja, så møder jeg andre på samme måde. Jeg har stor erfaring med børn og unge med særlige behov, f.eks. autisme eller angst.
Jeg kommer gerne til dig. Du er også velkommen hos mig. Jeg kan tilbyde et samtalerum i stille og rolige omgivelser, hvor der er ro til samtale og udvikling.